RIP ALEX PRETTI
JEG HAR været syg i en uge, aflyst tre lægeaftaler og to sociale arrangementer, de lover snestorm. I Nuuk gik strømmen, mange har en generator, de larmer meget i den store natur. Alle vil til Grønland, det er blevet billigere efter de nye landingsbaner er blevet en realitet. Vi sviner nu mere ved at flyve end alle vores biler tilsammen, jeg drømmer om en bil, om at kunne køre den lige så godt, som jeg kører på min cykel. I’m an excellent driver. Manuelt gear. Ditte Giese skal dø. Iran brænder, Ukraine læner sig ind i glemsel. Spis mere ris. En mand har friklatret 508 meter op i skyskraberen Taipei 101, det tog en time og toogtredive minutter at nå toppen. Det tog to sekunder for grænsebetjenten at skyde Alex Pretti til jorden. Søndag.
