TYNGDEDYNE
Giv mig en tyngdedyne, læg mig med hele Det Kongelige Biblioteks samling af telefonbøger spredt udover mit korpus, jeg vil mærke mig selv når vi nu træder ind i den lille død, tror du, at efterårets løv i år vil bringe farveeksplosioner, eller vil sommerens hede have sat sig i kæmperne, så de slipper bladene, før de når at berige os med deres syrede tendenser, vi ved det ikke endnu, men nætterne er blevet vidunderligt kølige, alle ønsker sig altid varme og azurblå blikstille overflader at dyppe dem selv i, jeg vil bare bygge snehuler og på glatbanen.
